Else Petersen – kvindelig sporvognskonduktør i 1960’erne


Else Petersen har levet et langt liv. Den 9.august 2022 fejrede hun sin 100 års fødselsdag.

Dét var anledningen til at Else Petersen kunne fortælle om sit liv fra 1930’erne, hvor hun begyndte sit arbejdsliv med at tjene som ung pige i huset hos borgerskabet.

Else Petersen arbejdede siden som ufaglært med rengøring fra tidlig morgen, der gik over i at være hjemmegående husmor resten af dagen. Vuggestuer og børnehaver var der kun ganske få af.

Men med det økonomiske opsving i Danmark fra slutningen af 1950’erne fik kvinderne mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. Og det betød for Else Petersen, at hun fik arbejde i 1960’erne hos Københavns Sporveje som kvindelig sporvognskonduktør, der blev kaldt trisser – mændene hed jo ”kun” sporvognskonduktører.

Arbejdet som trisse ophørte nogle år før, de københavnske sporvogne i 1972 blev nedlagt, da hun flyttede til Fensmark i nærheden af Næstved.

Her fortsatte hun med at arbejde, som – da hun blev folkepensionist – gled over i et aktivt otium, som er fortsat, selv om hun nu har rundet de 100 år.

 

Seneste programmer

 

Mest sete programmer